Feriehuset, som er 90 m2, er opført i 2008. Fra husets gårdhave er der indgang i stueplan, hvor det åbne køkken, spiseafd. og opholdstuen er placeret sammen med det ene af to badeværelser. På første salen er der to soveværelser, hvoraf det ene har udgang til en udsigtsbalkon, samt et badeværelse. Øverst oppe finder I jeres solrige tagterrase med en imponerende bjerg- og havudsigt. Her kan I solbade, nyde en forfriskende drink eller et dejligt måltid. Der er en fælles swimmingpool med separat børneområde. Poolen, som ligger 50 m. fra feriehuset, er omgivet af en dejlig have.
Nedenfor finder I lidt information samt inspiration fra vores feriehus og nogle udvalgte highlights.
De sidste 20 år har vi udforsket området og holdt mange fantastiske ferier med familien.
I fortjener at opleve og udforske området. Vi er sikre på, at I vil nyde det.
Her til venstre er der udvalgt en række fotos, som pt er tilgængelige. Der sker løbende ændringer og opdateringer i huset og i området. Fotos på denne side opdateres med jævne mellemrum.
Klik på foto for at se store fotos.
Guadalest er en af de smukkeste og mest unikke byer i Spanien. På toppen af en over 500 meter høj klippe ligger den lille middelalderlige by. Den brostensbelagte landsby er af arabisk oprindelse, og den fremstår autentisk og velbevaret.
Det nye Tobacco ligger ud for Santa Pola, og er den eneste beboede ø i Valencia-regionen. Den har en blodig forhistorie med pirater og sørøvere. Sørøvernes skibe kunne søge ly i en lagune. Herfra kunne de kapre de mange handelsskibe, som passerede den lille Middelhavsø. Der er daglige udflugter fra Santa Pola.
Til den smukke Carabassi sandstrand er der 15 min. til fods eller ca. 3 min. kørsel. Det er en af de smukkeste og sikreste strande på Costa Blanca kysten. Her er flere kilometer med blødt, hvidt sand med bagvedliggende klitter. I området er der er stort udvalg af lokale og internationale restauranter, cafeer, butikker, banker og supermarkeder.
Udforsk også nogle af de historiske seværdigheder i de omkringliggende byer eller besøg et af de lokale markeder. Hver torsdag er der et lokalt marked i Gran Alacant.
Året rundt er her dejligt at komme som turist – både for de mange solskinstimer, det meget velsmagende spanske middelhavskøkken og de kilometerlange sandstrande, der ligger langs hele kysten. Alicante er med sine mere end 300.000 indbyggere en storby med en lang og interessant historie. Mødet med den moderne spanske by giver også mulighed for at se på ruiner og bygningsværker fra de tidligere romerske og mauriske herrer i området. Promenaden er mosaik belagt med over 6 mio. hvide, røde og blå marmorsten.
I kan trygt bestille jeres næste ferie hos os. Vi har arbejdet med udlejning af feriehuse siden 1992. Det er jeres garanti for, at tingene er afprøvet og i orden.
Som en ekstra tryghed garanterer vi jer fuld refusion af betalt leje helt frem til ankomstdagen, såfremt de danske myndigheder fraråder rejser til området.
Vi overholder naturligvis de strenge spanske regler for feriehusudlejning, og vi er autoriseret med licens fra de spanske myndigheder: AT/452246/A